Interiør
 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Bokea Design Glas
Email: glas@bokea.dk
Tlf: 20810258

Bokea Design Glas designer og producerer ovnformet glas.

Skaldyrstallerkener/serveringfade
På opfordring fra Fjords har jeg i samarbejde med kokke fra Café Ketchup designet en skaldyrs-tallerkenserie i glas. Tjenere og kokke er yderst tilfredse med både design og funktionalitet, da tallerkenerne giver en optimal mulighed for en æstetisk anretning og servering.

Østerstallerkenen/fadet er formet som bølger der associerer til østersens eget element. I bølgedalene er der en hulning, som sørger for at skallen ligger fast, og dermed minimeres risikoen for uheld ved servering. Hulningen sørger endvidere for at evt. overskydende saltvand/væde opsamles i tallerkenen. De fås med plads til henholdsvis 4, 6 og 9 østers.

Muslingetallerkenen/fadet er ligeledes designet i bølgeform med plads til 24 stk. muslinger / rejer etc. Den fremstilles både i almindeligt og i ovnfast glas. Den ovnfaste tallerken kan tåle at komme direkte fra fryseren i en varm ovn. Dette er ideelt for snack retter der skal gratineres i ovnen, og menuen kan således tilberedes i de "stille stunder".
Fisketallerkenen/fadet er ligeledes en del af bølgeserien, men med "almindelig" flad bund.

Forret/desserttallerkenen er den klassiske "svævende" - giver et let og enkelt udtryk.
Alle fadene/tallerkenerne kan naturligvis bruges til mange forskellige menuer.

Det er endvidere muligt at få sit eget logo indgraveret på tallerkenerne, hvilket giver et helt personligt præg.
Har du en idé om et nyt tallerkendesign kan vi måske sammen producere noget specielt til dig og dine gæster.

Kontakt mig hvis Du/I er interesserede; så kan vi aftale et besøg, hvor jeg vil vise mine forskellige glasdesigns.

Leverandør til bl.a.
Café Ketchup, Hellerup Park Hotel, Restaurant Suri, Limfjordskompagniet, Café Victor, Fjords

Interiør
Få helt unikke lamper og ure designet til din restaurant, dit hjem eller som personlig gave. Lamper og ure kan fremstilles i alle farver - og gerne med dine ønsker om farve og dekoration.

Vil du sætte personligt præg på dit
badeværelse eller køkken designer og fremstiller jeg unikke glasfliser og stænkplader med afsæt i de keramikfliser de skal mixes med. Få et tilbud - de kan fremstilles i alle regnbuens farver og gerne med kobber-, sølv- eller messingeffekter.

Unika
Lamper og ure fremstilles på bestilling.
Lamperne fremstilles både
som up- og downlightsmodeller. Vær eventuelt selv med til at vælge farve og dekoration.

Glasfade, skulpturer, julepynt m.m. fremstilles og sælges via hjemmesiden.

Har Du/I specielle ønsker om unika design er jeg meget gerne medspiller i jeres udkast og ønsker.

Glaskurser
Jeg har i mange år undervist i ovnformet glas både på daghøjskole, efterskole og produktionsskole. Kontakt mig hvis Du/I er interresseret i et kursustilbud.

 


 

[ Om Bokea ]

[ Bestilling / Køb ]
Til forsiden